Regioner
Foreningens Regioner er geografisk bestemte enheder inden for Dansk Projektledelse, hvis sigte er at fremme udviklingen af mere kompetent ledelse af projekter i de pågældende regioner. DPL's regioner følger den nye regionsopdeling i Danmark henholdsvis Færøerne og Grønland
Aktiviteterne i en region forestås af en valgt regionalgruppe på ca. fem personer.
Den samlede årlige indsats i en region håndteres som et udviklingsprogram – med mål, hovedtidsplan, organisering og budget. Der udarbejdes en programplan, der gælder for kalenderåret.
Følgende regionale enheder er etableret:
- Region Nord – dækkende Nord- og Nordvestjylland
- Region Midt – dækkende Midtjylland
- Region Syd – dækkende Fyn og Sydjylland
- Region Færøerne
- Region Grønland
Senere planlægges etableret en Region Hovedstaden, som dækker Hovedstadsområdet og en Region Sjælland – dækkende Vest- og Sydsjælland samt øerne.