Arrangementer
Vi tilbyder løbende forskellige former for arrangementer med emner, som er relevante for projektinteresserede

Foreningen tilbyder en vifte af kortere arrangementer om projektledelse. For alle gælder, at der lægges vægt på en interaktiv form - med dialog mellem indlægsholdere og deltagere, og mellem deltagerne indbyrdes:
Gå-hjem-møder eller projektbesøg med en varighed på 2-3 timer. De holdes hos virksomheder, hvor en eller to fra virksomheden beretter om ledelsen af projekter eller om organisationen. Møderne er gratis for medlemmer.
Halv- eller heldagsseminarer med fokus på et aspekt af projektledelse. Temaet belyses mindst ud fra to forskellige synsvinkler - og omfatter typisk både indlæg om teori og metoder - og indlæg om praktiske erfaringer.
Desuden arrangerer vi ca. hvert andet år Symposiet Projektledelse - typisk med 300 deltagere på 2½ dag og med omkring 25 indlæg. Det næste symposium afholdes i 2013.