Sådan opnås IPMA Registrering

For uddannelsesarrangører betyder det at være en del af registreringsordningen at uddannelsestilbud bliver eksponeret på Dansk Projektledelses website med link direkte til uddannelsens website samt på IPMAs website.

En yderligere gevinst er, at gennemførelsen af registreringsprocessen giver ideer til at forbedre indholdet og opbygningen af uddannelsen. Dels gennem eget arbejde med at karakterisere uddannelsen i forhold til kompetencer i metode- og ledelsesadfærd og dels gennem sparring med repræsentanter for Dansk Projektledelse.

Det kan være en tidskrævende proces at opnå IPMA Registrering, alt efter hvor meget I allerede har skelet til selvvurderingsværktøjet "Kompetencer i projektledelse" (NCB) ved tilrettelæggelse af programmet/kurset. Men det er ifølge arangører af de allerede registrerede uddannelsesprogrammer hele indsatsen værd.

Registreringsprocessen omfatter følgende trin:

1. Arrangøren udarbejder en indledende karakteristik af programmet – som godkendes af Dansk Projektledelse

2. Deltagelse i møde med træning i at udarbejde specificering

3. Arrangøren specificerer uddannelsens indhold. Det centrale heri er at score i hvilken grad, uddannelsen giver mulighed for at udvikle kompetencer i forhold til hvert af elementerne i NCB'en.

4. To repræsentanter for Dansk Projektledelse verificerer, at den foretagne scoring i forhold til NCB elementerne samt anden information er acceptabel.

5. Dansk Projektledelse publicerer en sammenfattende karakteristik af uddannelsen på DPL's website og uddannelsen indgår i en liste over registrerede uddannelser på IPMA's website.

6. Hvert tredje år skal en registreret uddannelse re-verificeres.

Vil du vide mere om ordningen anbefaler vi, at du deltager i et orienteringsmøde.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på registrering@danskprojektledelse.dk

Læs her om udbyttet af at gennemgå processen med at få PMA Registreret en uddannelse.