I modsætning til de klassiske styringsprincipper ser vi fremtidens virksomhed drevet af sin evne til at tiltrække og udvikle nye kompetencer (læring), og forbinde dem fleksibelt med hinanden i et flydende netværk (relationel), efter de opgaver, der til enhver tid er behov for at løse.
Det nye forandringsparadigme vi tænker på omfatter
1. en konvergens mellem klassisk linjeledelse, forandringsledelse og projekt-/programledelse,
2. en tæt integration mellem teknisk forandringsledelse (strukturforandring)
og mental forandringsledelse (kulturforandring), og
3. en bevægelse fra ledere til ledelse, fra individ til team.
Vi er en netværksgruppe på knap 15 deltagere, der gennem det seneste halve år har drøftet dette tema. Nu slår vi dørene op og inviterer flere med til at fortsætte debatten.
Arrangementet er gratis for medlemmer af Dansk Projektledelse.
Deltagergebyr for ikke-medlemmer er kr. 900 ekskl. moms.